Bioinformatik Centret > Nyheder
Nyheder
Er biodiversitet tilfældig?
12. oktober 2011
Der er en livlig diskussion blandt biologer om, hvorvidt sammensætningen af arter i givne miljøer er styret af fysiske/kemiske forhold, eller om sammensætningen er mere tilfældig. Forskere fra Biologisk Institut på Københavns Universitet har fundet at svampene i et område i Nordsjælland fordelte sig helt tilfældigt.
Hvis man forstyrrer plantesamfund, vil det ofte medføre betydelige ændringer. Nogle arter forsvinder og erstattes af andre. Ofte vil det tage lang tid at vende tilbage til det oprindelige udgangspunkt.
...
Research News
08. august 2011
Millions of small RNAs paint a bigger picture of human gene activity
Scientists have discovered the origin of a new group of small RNAs that are produced when human cells are “reading” genes in their DNA. This discovery can lead to a better understanding of how human genes are controlled and how their mRNA products are removed in both health and disease.
Scientist...
Mikroskopiske planter kan redde livet i havene
18. maj 2011
I tilfælde af naturkatastrofer kan havets planteplankton have en afgørende betydning for overlevelsen af liv i havet. Ny forskning viser nemlig, at planteplankton kunne genstarte fotosyntesen efter det store meteornedslag for ca. 65 millioner år siden. En naturkatastrofe, der var skyld i massive ødelæggelser og udryddelse af det meste liv på jorden.
Planteplankton står for over halvdelen af...
Hvorfor vandmænd holder et vågent øje med trækronerne
10. maj 2011
De fleste kender vandmænd som organismer, der hovedsageligt består af vand og mangler både hjerne og avanceret adfærd. Et forskerhold ledet af forskningslektor Anders Garm fra Biologisk Institut, Københavns Universitet har nu vist, at det er en sandhed med modifikationer. Vandmændene kan ved hjælp af et usædvanligt avanceret syn navigere rundt i vandoverfladen ved at spotte trækroner på land.
En bestemt type vandmand, cubomeduser eller havhvepse, der lever i mangrovesumpe i Caribien er langtfra blot en blævrende vandmand med fangarme....
Nyt tværfagligt center etableret
09. december 2010
Hovedparten af de lægemidler, der benyttes i dag, er rettet mod specifikke proteiner, men der findes stadig mange sygdomme, som lægevidenskaben slet ikke kan behandle i dag. Et nyetableret center med hovedsæde på Københavns Universitet skal forske i metoder der kan lette udviklingen af en helt ny type innovative lægemidler, der ikke rammer proteiner, men specifikke RNA-molekyler i cellen.
RNA-målrettede lægemidler har et stort potential...
68 nye svampearter det første år
19. januar 2010
Projektet om kortlægning af Danmarks svampe fandt på blot et år 68 svampearter, der er nye i Danmark.
I 2009 begyndte projekt »Danmarks svampeatlas« med indsamling og registrering af Danmarks svampe. Formålet med projektet, der løber over fem år, er at få et bedre overblik over hvilke svampearter, der forekommer i Danmark, og hvor disse findes. Via internettet kan svampeinteresserede indrapportere svampefund placeret præcist som punkter på et kort. På denne måde er der i 2009 indsamlet oplysninger om 45.421 fund af svampe. Der er rigtig mange fund af almindelige svampe som ...
Den molekylære mekanisme i hjernens salt- og vandbalance sensor
12. januar 2010
Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom har ved en større bevilling (5,4 millioner kr.) støttet et 3-årigt projekt, der skal belyse den molekylære mekanisme for hjernens osmosensorer.
Bevillingen er givet til forskere ved Biologisk Institut, henholdsvis professor Else K. Hoffmann i samarbejde med professor Martin Berchtold, lektor Stine F. Pedersen, postdoc Thomas K. Klausen og postdoc Jonas M. la Cour.
Kroppens salt- og vandbalance er normalt ekstremt velreguleret, og eventuelle ubalancer korrigeres bl.a. af signaler fra visse osmosensoriske (”vandkoncentrations” registrerende) celler i hjernen. Det er for nylig vist, at mus, der mangler genet for ionkanalen TRPV4, mangler evnen til at reagere på en forøget saltholdighed i vævsvæskerne. Man regner derfor med, at TRPV4 kan være involveret i registrering af vandkoncentration i hjernen. Hvorledes denne molekylære mekanisme fu...
Mågespisende fladfisk kan ses på Øresundsakvariet
07. januar 2010
Øresundsakvariet har tirsdag d. 20 december modtaget en helleflynder og en lille havkat fra Esbjerg. Helleflyndere er kendt for deres store appetit efter en meget varieret kost. Man har fundet alt fra hajer til rester af måger i maven på disse kæmper. Sidst Øresundsakvariet var i besiddelse af en helleflynder var foråret 2006, hvor der blev indleveret et lille eksemplar fra en garnfisker i Øresund. Den døde desværre af sine skader et stykke tid efter modtagelsen. ”Men nu er der ig...
Rusvejlederne på Molekylær Biomedicin er Danmarks bedste!
30. november 2009
Årets rusvejlederhold 2009 er kåret i Danmark. Vinderne blev fundet blandt studerende på Molekylær Biomedicin, Biologisk Institut, Københavns Universitet.
I løbet af efteråret har studentersektionen i Dansk Magisterforening (DM) sammen med de forskellige studenterråd på univ...
Ny dansk svampeart dukket frem fra det skjulte
26. november 2009
I sommeren 2009 blev en ganske spektakulær svamp - trompet-stilkporesvamp (Polyporus tubaeformis) - registreret som ny for Danmark.
Hvert år bliver der fundet nye svampearter i Danmark. Ofte er der tale om svampe med en sydlig udbredelse i Europa, og det er nærliggende at disse arter er indvandret til Danmark, fordi klimaet er blevet mildere.
Dette er ikke tilfældet med trompet-stilkporesvamp.
Arten er udbredt i Skandinavien og østpå gennem den sibiriske taiga. På den baggrund er det overraskende, at arten nu er konstateret som ny for Danmark, og det er indlysende nok ikke klimaforandringer, der er årsagen.
...
Termitter er unikke overlevere
20. november 2009
Det er mere end 30 millioner år siden, at termitterne begyndte at dyrke landbrug i form af svampe for at brødføde kolonien. Men videnskaben har aldrig fundet ud af, hvordan termitterne opretholder rene monokulturer, i stedet for at blande forskellige stammer af samme afgrøder i deres underjordiske fødekamre.
Nu har forskere på Københavns Universitets Center for Social Evolution i samarbejde med hollandske kolleger løst denne gåde og dermed tilført en vigtig brik i vo...
Hvad gør hærmyren når den mister sin mor?
10. november 2009
Tropiske hærmyrer er kendt for deres aggressivitet og deres raids mod langt større dyr, når de går amok og slæber byttet hjem til boet. Hærmyrerne er også kendt for med jævne mellemrum at flytte deres kolonier, når de har brug for nye græsgange efter endt vandalisering. Og centralt i denne brutale verden med millioner af individer, er koloniens ene dronning. Hun lægger æg og sørger dermed for artens overlevelse. Men dør hun – så har det været en gåde for forskerne, hvad ...
Nyt avanceret udstyr til studier af celler i hjernen
24. september 2009
Professor Else K. Hoffmann, Biologisk Institut har sammen med ph.d.-studerende Thomas K. Klausen og lektor Stine F. Pedersen fået bevilliget en avanceret patch clamp opstilling (Carlsbergfonden) med fluorescence mikroskop med digitalt kamera og mulighed for FRET analyser (Forskningsrådet for Natur og Univers) til i alt 1,6 mio. kr.
Udstyret skal først og fremmest anvendes til at studere den molekylære baggrund for kroppens salt/vand regulering. Kroppens salt- og vandbalance er normalt ekstremt velreguleret, og eventuelle ubalancer korrigeres bl.a. af signaler fra visse osmoreceptor (”vandkoncentrations”) celler i hjernen.
Det er for nylig vist, at mus, der mangler genet for en ionkanal der kaldes TRPV4, mangler evnen til at reagere på en forøget saltholdighed i vævsvæskerne. Man regner derfor med, at...
1 mio. kr. til kræftforskning i stamceller
03. september 2009
Som led i den aftale, der blev indgået mellem Danmark og Japan i januar 2008 inden for Life Sciences, sættes nu, for andet år i træk, en række fælles dansk-japanske forskningsprojekter i gang.
Sidste år bevilgede Videnskabsministeriet 2,1 mio. kr. til tre lovende dansk-japanske projekter inden for klinisk forskning. Projekterne er i fuld gang med at blive gennemført.
Nu udvider Videnskabsministeriet samarbejdet og bevilger 3,5 mio. kr. t...
Svampejagten er gået ind
19. august 2009
Danmarks Svampeatlas indleder hermed Svampejagten på 50 karakteristiske danske svampe. Hvor findes de? Hvornår findes de? Hvor almindelige er de? Disse spørgsmål kan alle naturinteresserede være med til at besvare, man skal blot gå ud og finde arterne og derefter registrere dem på www.svampeatlas.dk. Samme sted findes beskrivelser og billeder af de 50 arter, også i et hæfte, der kan downloades i pdf-format.
Hvorfor netop disse 50 arter?
Svampejagtens 50 arter er først og fremmest svampe der er lette at kende. Det er samtidig arter, som vi forventer, vil udvise meget forskellige udbredelsesmønstre i Danmark, men hvor vi hidtil har manglet data der dokumentere det. Vi har også forsøgt at vælge arterne sådan at der er svampe fra alle danske naturtyper. Endelig er der mange af arterne der har gode historier knyttet til sig, f.eks. klidhatten der blev brugt til at spore radioaktiviteten fra Tjernobyl, slørhatten der farver ...Nyt håb for børn og voksne født med hjertefejl
12. august 2009
Over 500 børn fødes hvert år i Danmark med misdannelser i hjertet. En tredjedel af disse børn har brug for et operativt indgreb for at overleve eller leve et normalt liv som voksne. Problemet hænger sammen med, at når hjertet dannes under fosterudviklingen, styres det blandt andet af små antenner, der koordinerer stamcellers udvikling til hjerteceller. Dette samspil mellem de små antenner og udviklingen af kroppen på stamcelle-niveau er nu blevet dokumenteret med ny epokegørende fors...
Lundbeckfonden giver én million til Else K. Hoffmann
10. august 2009
Professor, Ph.D. Else K. Hoffmann, Biologisk Institut, Københavns Universitet, har modtaget en bevilling på 1.090.000 kroner fra Lundbeckfonden til projektet 'Volumenfølsomme ionkanaler og deres fysiologiske og patofysiologiske betydning'.
Projektet baserer sig på ny viden om at bestemte ionkanaler er nødvendige for de ændringer, der er karakteristiske for cancerceller.
Ionkanaler er proteiner i cellemembraner, der for nylig er vist (f.eks. i hud-, bryst-, og prostata kræft samt lymfomer) at kontrollere mange processer som netop er ansvarlige for kræftcellers overlevelse og s...
Protein afslører lymfekræft i huden
07. august 2009
Danske forskere har fundet et protein, som kan afsløre hudlymfomer. Opdagelsen er vigtig fordi, det hidtil har været meget vanskeligt at skelne hudlymfomer fra eksem og andre mere banale hudlidelser. Derfor går patienter meget længe, før de får stillet diagnosen.
Hudlymfomer er en lumsk og sjælden kræftsygdom, som rammer ca. 50 danskere om året. Den viser sig først som noget, der ligner eksem, psoriasis eller en svampeinfektion. Oft...
Rørhattene er tidlige på den i 2009
04. juni 2009
I år er rørhattene dukket op allerede i første halvdel af maj, hvilket er langt tidligere end normalt. Det viser et netop lanceret kortlægningsprojekt over danske svampe (www.svampeatlas.dk) financieret af Aage V. Jensen Naturfond.
Undersøgelser i England, Norge og Sverige har vist, at svampesæsonen også her synes forlænget, især om efteråret, men i England også om foråret. De danske rørhatte danner svamperod (mykorrhiza) og lever i et samliv med levende træer til gavn for begge parter. Det er muligt, at det tidligere løvspring, der også anses for at være et resultat af klimaændringer, kan forklare hvorfor netop disse svampe kan have rykket sæsonen frem. Mange svampe i det sydvestlige England har nu en for...
1,6 mia. ton CO2 forsvinder hvert år
05. maj 2009
Tre danske forskere har forsøgt at kortlægge Jordens kulstofbalance. Tilsyneladende "forsvinder" store mængder CO2 hvert år fra atmosfæren.
Hvert år forsvinder 1,6 milliarder ton af drivhusgassen CO2 fra atmosfæren, uden at man ved præcis, hvor det bliver af.
Dette hul i vores viden om kulstofkredsløbet betyder i praksis, at det kan blive vanskeligt at forudsige den fremtidige udvikling i atmosfærens indhold af CO2 og dermed klimaet. Det vil igen kunne udhule en række af de tiltag, der foreslås for at begrænse CO...
Duften afgør om du er ven eller fjende
16. april 2009
Myrer er ikke i tvivl: Hvem skal lukkes ind, og hvem skal ikke? Har du den forkerte duft kan det betyde en kamp på liv og død, mens myrer med samme duft lukkes ind i myretuens beskyttende fællesskab, viser ny forskning fra Biologisk Institut ved København Universitet.
Dufte og lugte har til alle tider betydet meget for os mennesker, hvad angår tiltrækning eller det modsatte. D...
Klimaforandringer under lup
16. marts 2009
Udsendt af Novozymes
Klimaforandringernes konsekvenser for naturen, dyre- og plantelivet fra Arktis over Danmark til Ecuador vil kommer under lup, når WWF Verdensnaturfonden sammen med bioteknologi-virksomheden Novozymes i dag uddeler det årlige forskningslegat.
...
Videnskabeligt symposium til ære for August Krogh
25. februar 2009
Forskere fra Biologisk Institut, Erik Hviid Larsen, og fra Institut for Idræt, Ylva Hellsten og Jørgen Wojtaszewski, har modtaget 0,5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til afholdelse af et videnskabeligt symposium til fejring af 100 året for udgivelsen af August Kroghs "7 små djævle" og 90 året for tildelingen af Nobelprisen i Medicin og Fysiologi til August Krogh.
August Krogh 1874 - 1949Professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet 1916-1945. ... |
Grundforskningsfonden bevilger 60 mio. til nyt grundforskningscenter
11. februar 2009
Formålet med den nye forskning på Center for Makroøkologi, Evolution og Klimaforandringer er at finde naturens grundlove for, hvad der bestemmer fordelingen af liv på Jorden. Forskningen fokuserer på dyr og planter og deres interaktion med geofysiske og klimatiske faktorer.
Forskerne vil gennem anvendel...
Duftkrigen mellem myrer og sommerfugle på Læsø
04. januar 2008
Hvorfor fodre og passe sine egne unger, når man ligesom gøgen kan få andre til at gøre det hårde arbejde!
Duftkrigen mellem myrer og sommerfugle på Læsø
04. januar 2008
Hvorfor fodre og passe sine egne unger, når man ligesom gøgen kan få andre til at gøre det hårde arbejde! Det er tilfældet med den sjældne og smukke sommerfugl, ensianblåfugl, som med sin tiltrækkende duft får røde stikmyrer til at slæbe sommerfugle-larverne hjem til myreboet med fatale konsekvenser for kolonien. Men nogle af værtsmyrerne går til modangreb ved at ændre på deres egen duft, så de kan genkende den ellers så vellugtende, indtrængende fjende. Det viser ny forskning...
Atter lys over Furesøen
21. december 2007
Efter 100 år med forurening og andre dårligdomme er Furesøen godt på vej til at blive sig selv igen.